Frustreret far til vælgermøde: Hvad fanden er det, der foregår i psykiatrien?

En frustreret far fortalte historien om sin datters møde med psykiatrien

Jeg er her som privatperson, men jeg arbejder på politiets vagtcentral i Holstebro, og vi er jævnligt i kontakt med psykiatrien. Eksempelvis havde vi her i Viborg for ikke så længe siden en ung kvinde, som truede med at tage livet af sig selv. Vi sender en patrulje, som tager hende med til Søndersø i Viborg (psykiatrien, red), men der vil de ikke tage imod hende, fordi indlæggelsespapirerne fra hendes egen læge åbenbart ikke er i orden. Til trods for, at den også er bemyndiget af politiet, forklarede Jørn Dall i regionssalen.

Ville slå sig selv ihjel

Den unge kvinde blev ude af sig selv og måtte fysisk lægges i håndjern på gulvet, mens betjentene ventede på en vagtlæge, som kunne lave de rigtige papirer.

Men efter en time var vagtlægen endnu ikke kommet, og politiet måtte ifølge loven ikke længere tilbageholde kvinden. Den psykiatriske afdeling ville stadig ikke tvangsindlægge hende, så i stedet fik den selvmordstruede kvinde lov at gå.

Lige ned til søen, hvor hun ringende til sin mor og sagde farvel, og at intet af det, der nu skulle ske, var forældrenes skyld.

Det fortalte kvindens far, Per Sloth, som også var i regionssalen til vælgermødet. Han og Jørn Dall, der ikke kendte hinanden i forvejen, var tilfældigvis begge mødt frem for at råbe politikerne op om den samme sag.

Man lader min psykotiske datter gå ned til søen, hvor hun står og vil tage sit eget liv. Hendes mor og jeg får det afværget, og til sidst bliver min datter så indlagt alligevel. På de samme papirer, som ikke duede i første omgang. Hun er så indlagt i to uger, hvor hun har forsøgt at begå selvmord fire gange. Hun er blevet udskrevet i onsdags, fordi der ikke var plads til hende mere. Kun 22 timer efter, hun kom ud af bæltefiksering, bliver hun udskrevet. Hvad fanden er det, der foregår i psykiatrien, spurgte Per Sloth de 15 politikere, der tydeligt var mærkede af den personlige beretning.

Det blinde øje

Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog ordet som en af de første.

Tak for et meget konkret eksempel, som tydeligt viser, at regionen har vendt det blinde øje til psykiatrien. I 2016 var der 24, der begik selvmord, mens de var i regionens psykiatriske varetægt. Hvis bare én var død på barselsgangen i Skejby, så havde der lydt et ramaskrig. Der skal tilføres flere ressourcer til psykiatrien, fastslog Marianne Karlsmose.

Mikkel Rasmusen fra Psykiatrilisten, der ligesom Kristendemokraterne ikke sidder i det nuværende regionsråd, sagde:

Det, som bliver beskrevet her, er lige nøjagtig grunden til, at jeg stiller op til regionsrådet. Jeg er selv psykiater og arbejder i Risskov, og for fire år siden var psykiatrien også et hot emne i valgkampen, men der er ikke sket ret meget siden. Tværtimod. Psykiatrien er blevet udsultet i årevis, og vi kommer ikke uden om, at det kommer til at koste penge at rette op på.

Her er en håndfuld piller

Nicolaj Bang (K), der går efter at blive ny regionsrådsformand, erklærede, at i hvert fald han var parat til at prioritere flere penge.

Også selv om det vil gå ud over andre af regionens opgaver.

Det er desværre hverken første eller sidste gang, jeg har hørt sådan en historie. Jeg vil citere en psykiater, jeg kender, som siger, at “når vi udskriver folk, så giver vi dem en håndfuld piller, og så krydser vi fingre for, at der ikke er sket noget alt for alvorligt, når de kommer ind igen”. Sådan er virkeligheden, og vi er simpelthen nødt til at lade flere penge strømme over i psykiatrien. Det er jeg parat til, sagde Nicolaj Bang.

Socialdemokraternes Anders Kühnau, der ligeledes vil være regionrådsformand, forstod også frustrationen hos både politimanden og forælderen i salen. Han mente ikke, at det alene var et spørgsmål om flere penge til behandling.

På få år har vi mærket en voldsom stigning i antallet af psykiatriske patienter, og vi kører ofte med overbelægning på afdelingerne. Derfor skal vi have flere senge, men det løser ikke problemet alene. Vi er nødt til at forebygge, at så mange bliver psykisk syge, og det er en indsats, hvor også kommunerne kommer i spil, sagde han.

Havde mere på hjerte

Efter vælgermødet gav Jørn Dall og Per Sloth hinanden et kram og talte om den oplevelse, der har sat spor i dem begge. Begge håber de, at de ved at åbne munden kan få politikerne til at prioritere psykiatrien højere.

I kraft af mit arbejde oplever jeg, hvordan psykiatriske patienter bliver udskrevet og sendt hjem til deres lejlighed, som de nogle gange selv har smadret, og hvor der ikke har været nogen, siden de blev taget med af politiet. Det er ikke fordi, politiet ikke skal hjælpe med at håndtere det, men jeg synes, politiet ender med at være en skraldespand, der skal tage sig af problemet, fordi ingen andre ved, hvad man skal gøre ved det. Jeg vil tro, at psykiatriske patienter samlet set lægger beslag på 15-20 procent af politiets tid, siger Jørn Dall og understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke politiets.

Per Sloth ville egentlig gerne have sagt meget mere til politikerne, men han blev for berørt til at fortsætte, fortæller han:

– Jeg kom slet ikke frem med alt det, jeg havde tænkt mig. Men der er bare grundlæggende noget helt galt i systemet. Min datter har nok været indlagt 50 gange i løbet af de seneste fire år, hvor hun har været syg. 30 af gangene er hun blevet kørt til Risskov af politiet, og jeg kan sagtens følge politimanden, når han spørger, om det egentlig er politiets opgave. Min datter hader at blive kørt af politiet og reagerer voldsomt på det.

Per Sloths datter bor på et bosted, hvor hun for det meste fungerer godt. Men nogle gange slår det klik, og når det sker, så bryder systemet omkring hende sammen i stedet for at gribe hende, mener Per Sloth:

– I stedet for at der bliver taget ordentlig hånd om hende, så bliver hun bare indlagt og udskrevet, og så kan politi, læger, hele systemet starte forfra igen kort efter. Det kan da ikke være rigtigt, at det skal være sådan?

Fra artikel af JESPER BECH PEDERSEN

Læs hele artiklen her: