Om mig
Hvem er Nicolaj Bang
Jeg er født i 1980 og bor i en gammel villa fra 1902 i Brabrand, så der er altid noget at sætte hænderne til, når hovedet skal have et hvil.
Jeg har været valgt til Regionsrådet i Region Midtjylland siden 2013, og til dagligt underviser jeg i Jura og Strategi på Erhvervsakademi Dania. Samtidig hjælper jeg familievirksomheden TexCare, der producerer specialiserede vaskemidler med onlinemarkedsføring og internationalisering.
Jeg elsker chokolade og hader kedelige mennesker.
Hvilken sag fik dig til at brænde for politik?
Nicolaj Bang gik ind i politik efter et knivstik nær hjertet.
– Mit politiske engagement blev for alvor tændt nytårsaften 2001. Jeg var til en fest, hvor en nabo kom og bad os om at skrue ned.
Jeg var et par år ældre end de andre, så jeg gik hen og talte med ham. Imens var der 90-års fødselsdag i fjernsynet, og jeg kiggede væk et kort øjeblik, fordi de andre råbte SKÅL, idet tjeneren faldt over tigerhovedet.
I det samme stak manden en kniv i brystet på mig – 11 millimeter fra hjertet. Det viste sig senere, at han var stofmisbruger og skizofren, og at han troede, at vi aflyttede ham gennem en mikrofon i hans hals. Jeg var bare den, der tilfældigvis stod tættest på ham.
Jeg overlevede uden mén, men at så syg en mand kunne blive efterladt i en ungdomsbolig uden opsyn eller hjælp, rystede mig. Der begyndte min interesse for psykiatrien og som en naturlig forlængelse også for regionspolitik.
Hvad var dit første fritidsjob?
– Som 15-16-årig var jeg kuffertslæber på Hotel Scandic Kongens Ege i Randers. Det var primært for amerikanske krydstogtturister, som havde fået besked på, at de kun måtte tage én kuffert med, så de havde alle sammen købt den største, de kunne komme i nærheden af. Og alt er jo bare større i USA, så på den måde var det et udfordrende arbejde.
Hvilken sang får dig ud på dansegulvet?
– Alt der lugter af latin rytmer. Der er masser af energi og positivitet i den slags musik, og så kan jeg næsten ikke stå stille. Jeg kan godt lide at danse og går faktisk til dans med min kæreste. Det er den slags dans, som man ser i Vild med Dans. Det er sjovt, og det er en anden måde at være intime sammen på.
Hvilken chance tog du ikke i livet – og fortryder du det?
– Jeg er god til at gribe de muligheder, livet kaster efter mig. Det har ført til, at jeg blev iværksætter, købte hus, blev formand for Konservative Studerende og senere folketingskandidat. Det har sjældent været planlagt fra min side. Mere muligheder jeg fik tilbudt, fordi nogen kunne se noget i mig.
Efter et halvdårligt valg i 2011 ville jeg trække mig fra politik en tid til fordel for karrieren, men da jeg pludselig blev tilbudt spidskandidaturet til Regionsrådet i 2013, greb jeg den mulighed. Jeg fortryder mange småting, jeg skulle have gjort eller sagt, men ikke nogen af de store beslutninger i mit liv.
Hvilke laster har du?
– Jeg elsker at hygge mig i godt selskab. God mad og vin til sent ud på natten, hvor man både kan grine og fjolle eller diskutere de store spørgsmål i livet. Det koster nogle søndage, men det har givet mig mange venner og skønne oplevelser.
Hvad har du forsømt på grund af din politiske karriere?
– Mit studie, min karriere og et par ekskærester har lidt en del under mit politiske engagement. Som politiker skal man huske at tage særligt hensyn til dem, som står tættest på, for når politik eller livet generelt bliver hårdt, så er det der, man finder trøst og henter styrke.
Det mest nørdede ved mig er…
– Historie. Jeg elsker historie. Når jeg kører til Regionshuset i Viborg, hører jeg podcasts om alt fra 1. Verdenskrig, Romerriget og Kinas historie til kongerækken. Historien lærer os meget om vores samtid, og sætter desuden lidt perspektiv på de sager, vi synes, er så vigtige lige nu.
Huset brænder, familien og hunden er kommet i sikkerhed, og du har kun tid til at gribe én ting i farten. Hvad?
– Mit messing vikingeskib. Da jeg var et barn, besøgte jeg en lidt fjern slægtning og lavede en tegning af hans skib, som jeg var meget fascineret af.
Da han mange år senere døde – hårdt ramt af demens – havde han bestemt, at jeg skulle have skibet. Det rørte mig dybt, at han kunne huske den lille dreng med den store begejstring for vikingeskibet.
Fra en artikel bragt i Jysk Fynske Medier af Jesper Bech Pedersen